Powered by Spearhead Software Labs Joomla Facebook Like Button

Seks vingede engle og andet i den genre…

august 31, 2017

Der er noget ved profeten Ezekiel, der drager mig. Gud viser sin herlighed for ham og taler til ham. Guds herlighed åbnes for ham og han får lov at se ind i Guds verden, hvor der er seks vingede engle med hjul, der har øjne. De har fire ansigter; et løve-, et menneske-, et ørne- og et okseansigt og de bevæger sig kun der, hvor ånden vil have dem til at gå. I vores verden giver det ingen mening – det skulle lige være, hvis det er fredag aften og jeg sidder i sofaen med min mand, spiser slik og hygger med en film med 6 vingede engle…

En ting mere med Ezekiel. Gud siger til ham, at han skal profetere til bjergene, vandløbene og dalene. Gud viser ham en dal fyldt med knogler og ber ham om at tale til dem. Ezekiel gør det. Det giver jo ingen mening. Bjerge og vandløb har ingen ører. Knogler er døde og kan ikke høre. Men Gud gør knoglerne levende, giver dem sin ånd og siger: “Så skal I forstå at jeg er Herren. Jeg har talt og jeg vil gøre det” (Ez.37, 14)

Jeg længes efter at forstå, at Gud er Herren. Jeg vil høre ham tale og se at han gør det han vil. Hans verden er helt anderledes end min. Han har seks vingede engle omkring sig, der bevæger sig, hvor ånden vil. Han bor i det høje og hellige og hos den der er nedbøjet. Hans rige er fyldt med umulige opgaver, kærlighed til det uperfekte, nåde til selv den værste morder og løsladelse for lænkede. I Guds rige sætter Han selv sit eget liv til for mig, der ikke engang ved, om jeg vil tro på ham. Han vender op og ned på alt det, der normalt giver mening.

Du og jeg er, som Ezekiel inviteret med. Han vil bruge min mund, mine hænder og han vil tale igennem mig. Så skal jeg forstå, at Han er Herren. Han har talt og Han vil gøre det.


Posted in: Tanker

Stå i lære…

juni 23, 2017

 

Heidi Baker skriver: “Hvorfor bryder Gud igennem i Mozambique? De er afmægtige! De har brug for hinanden og brug for Gud.
Mit mål var ikke at starte en vækkelse. Jeg kom for at lære at elske… jeg er kun lige begyndt at lære at elske… “

I Mozambique oplever de ret vilde ting med Gud. De ser tusinder af mennesker komme til tro og blive sat i frihed. De oplever og er selv med til at hundredevis af gadebørn får et  hjem og et nyt liv, at døve bliver hørende, at besatte bliver sat i frihed og døde opvækkes. Og de har startet mange nye kirker. Det minder mig rigtig meget om Guds rige 🙂

Gad vide hvad der gør at vi i Danmark ikke oplever sådanne mirakler? Det virker som om, at det er svært for Guds Ånd at virke igennem os til forkyndelse, helbredelse og forløsning? Jeg oplever i hvertfald at der er langt imellem Danmark og Mozambique, eller Danmark og Apostlenes Gerninger.

Heidi Baker forsøger at svare på det: De er afmægtige og har brug for hinanden og for Gud. Hvordan står det til med os i Danmark – det med afhængighed?

Hvis jeg står i lære, hvad er det så du prøver at lære mig, Jesus?
Dyb afhænghed af dig. Ja, det vil jeg gerne.
Kendskab til dit ord og en daglig modtagelse af dit ord. Ja, det vil jeg gerne
Elske dem jeg går til som mine venner og min familie og gøre mig afhængig af dem….Det kan jeg kun, hvis din Ånd gør det i mig. Lær mig det kære Gud; At elske dem som min egen familie. Hvad med grænser og hvad med fritid og hvad med alle mine forpligtelser som mor og min familietid? Skal jeg være afhængige af sårbare mennesker… Det ved jeg ikke om jeg tør.

Hjælp mig kære Gud. Det er jo bare mig, lille mig, med alle mine egne kampe og nederlag og jeg trænger selv til forkyndelse, helbredelse og forløsning.  Jeg vil gerne lære at se mig selv med dine øjne.

Jeg vil gerne stå i lære. Jeg vil gerne lære at elske… Jeg vil gerne lære at elske dig, min Gud og min næste som mig selv.
Jeg ved at jeg er elsket af dig – ufattelig højt! Tak.


Posted in: Tanker

Tvivlsomme kandidater og heltinder…

marts 24, 2017

…endnu et Heidi Backer udtryk, som jeg har grundet over og som jeg tror, taler ind i vores tid. Tænk hvis vi turde spejde efter, hvordan Gud udvælger ledere og følge ham i det.

Heidi nævner to mennesker som ikke var kommet med på lederholdet, hvis der har været en almindelig rekruttering; Luis der ikke kunne gøre bibelskolen færdig, fordi han ikke kunne læse og skrive, “men han var en mand fuld af barmhjertighed”og Helena, der var handicappet med kun et ben, men utrolig velsignet. Luis bliver præst på et bordel, som de til sidt må lukke, fordi alle kvinderne er kommet ud af prostitution og Helena er den som går foran og tilgiver det utilgivelige, fordi hun selv har mødt Jesus.

Jeg har arbejdet i kirken som sognemedhjælper og ved hvor vigtigt det er, at vi som ledere kan vores arbejde. Godt at kunne synge, være kreativ, dygtig til at undervise, stabil arbejdskraft og en god kollega, som fungerer godt i gruppen. Ja! Det er vigtigt i en etableret kirke, hvor vi skal have tingene til at køre. Men når der skal brydes ny jord, når Gud vil være gennembryderen og hyrden for sine får, når han vil komme med sin nåde og sandhed der renser og helbreder os fra top til tå, er det eneste han vil have fra os lydighed, afhængighed, overgivelse, kærlighed, mod og at vi tør at gå med.

Jeg tror, at vi er i en tid hvor Gud kalder nye ledere frem. Ledere som måske i vores øjne ser sårbare og ustabile ud, men som for Gud er stærke i deres magtesløshed. De skal gå foran os andre og være med til at bryde ny jord. Jeg har det fra det jeg ser omkring mig og jeg har det fra bibelen. I Esajas kap.61 står der, at dem hvis hjerte var knust, dem der var fanget og lænket, men er blevet helbredt og løsladt, de skal genopbygge ruiner fra fortiden. Det er dem der skal genopbygge de ødelagte byer.

Det er gode nyheder for dig, som føler dig svag og har brug for Gud: Gud er stærk og kan bruge dig lige præcis som du er. Det er en udfordring for dig, som føler dig ovenpå og med styrke: hvad kalder Gud dig til, som er så stor en opgave, at du ikke magter den i egen kraft?

 


Posted in: Tanker

Få noget proppet i halsen

februar 15, 2017

Min datter var ikke særlig vild med at skulle spise grød. Hun var 8 måneder, før hun overgav sig til grøden og ikke længere levede udelukkende af modermælk. Det var 3 lange måneder hvor jeg på alle mulige og umulige måder prøvede at lokke med skemad. Jeg prøvede utallige opskrifter af; hirsegrød, havregrød, majsgrød, boghvedegrød… Jeg prøvede at snyde hende og jeg prøvede at proppe det ned, men intet hjalp. Hun ville ikke spise det. Hver dag var det et tilbud og så efter mange ugers ihærdighed, tålmodig og udholdenhed: hun tog en skefuld og en mere og en mere…

I samtalen med mennesker, hvor vi kommer ind på mission eller noget, der bare lugter af det, og det er både inde og udenfor kirken, kommer denne sætning farende: “Nu skal vi jo ikke proppe noget ned i halsen på folk”

Nej tak! Jeg skal ikke proppe noget ned i nogens hals, hverken min egen datter eller den jeg møder på min vej. Jeg går udfra, at folk selv har lært at spise og det ikke er min opgave at made dem. Men hvad er så min opgave som missionær? Hvad er mission så?

Jesus møder en kvinde ved en brønd. Du kan læse historien i Bibelen (Johannes evang. kap.4, vers 1-44) Jesus møder hende lige som hun er, ser hele vejen ind til hendes hjerte og kender hendes historie og hendes liv, selvom de lige har mødt hinanden. Han tilbyder hende levende vand og giver sig til kende for hende; at han er Messias, den som redder os.

Hun slipper alt hvad hun har, hun var jo ved brønden for at hente vand, men krukken lader hun stå og går tilbage til byen og fortæller folk: “Kom og se en mand, som har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort. Måske er det ham, der er kan redde os?”

Jeg er den kvinde ved brønden. Jesus har set alt i mit liv. Han kender hver en tanke, hver en situation, jeg har stået i. Han kender mine succeser og fiaskoer, alle mine kampe, sejre og nederlag og så siger han til mig: Kom til mig, du som tørster efter kærlighed og jeg vil give dig min uendelige kærlighed, hver en dag. Jeg er gået hele vejen for dig, taget alt dit på mig og det er kun mig og mig alene, der kan elske dig og redde dig.

Tjek ham lige ud, ham Jesus. Måske er han Messias; den som redder os…


Posted in: Tanker

Kærligheds revolution

januar 24, 2017

Jeg har oplevet et kald til at gå til mennesker og fortælle dem, at de er elsket af Gud, uden betingelser. Jeg har besøgt en pakistansk kvinde og været i hendes hjem igennem de sidste 5 år. Været til fødselsdage, lavet fællesspiseaftener og lært hendes familie og venner at kende. Jeg har smagt fantastisk pakistansk mad, pakistansk the og pakistansk gæstfrihed. Jeg har fortalt hende, at jeg er kommet for at fortælle hende om Guds kærlighed. Jeg har allermest lyttet og er allermest bare blevet elsket. Hun har endda råbt det ud til hele børnehavens forældre og børn til årets sommerfest: “Nina, jeg elsker dig” og krammet mig i offentligheden! Det for mig til at spørge mig selv: Gad vide om Guds mission er, at jeg må vide, at jeg er elsket?

Og så er der én mere, udover min kære mand, børn og mor, der siger, at hun elsker mig. Min ven som jeg ber med. Vi mødes jævnligt og deler troen på Gud med hinanden. Vi er meget forskellige på alle områder, men der er et kærlighedens bånd, som jeg har svært ved at beskrive. Det er ikke “venindekærlighed”. Det er nærmere en slags hellig søsterkærlighed. Jeg ved, at uanset hvad jeg fortæller hende af mine nederlag, mine indre tanker og indre kampe, som jeg er flov og skamfuld over, så smiler hun til mig, fortæller at jeg er elsket, og hun stadig vil mig. Hun dækker ikke over mine fejl, fejer det ikke bare væk, men ser mig i øjnene og siger: Du er elsket. Gud elsker dig altid. Han har taget alt på sig af dine fiaskoer og nederlag og elsker dig hver en dag. Jeg har sådan brug for den kærlighed. Den ændrer mig. Den er som lys og salt ind i mit liv. Det gør til tider ondt at komme frem i lyset, men jeg oplever, at det gør mig godt. Den er fuld af nåde og sandhed. Det er den Guds kærlighed, som jeg oplever at stå på gennem alle tider, og som jeg har sådan brug for.

Omkring mig i mødet med mennesker hører jeg råbet, til tider skriget efter den kærlighed. Kærligheden, som er uden betingelser, som ikke søger sit eget, som ikke afskrækkes af alle vores indre kampe, nederlag og succeser. Som altid er der, uanset hvor og hvordan mit liv ser ud. Gad vide om ikke det er missionen, ikke min, men Guds mission: at elske verden? Han vælger ikke at bruge engle, men sin egen søn og kirken som er sønnens fysiske tilstedeværelse i verden. Vi er inviteret med i Guds kærligheds revolution. Wow det er fantastisk.


Posted in: Tanker

Bare en enkelt

januar 19, 2017

“Nogle af jer ved allerede at I har kald til at blive missionær. Andre af jer er måske interesserede i at finde ud af, hvad I er kaldede til. Lad dette være dit kald: Trøst en sørgende kvinde. Trøst et sørgende barn. Trøst en døende mand. Trøst.” (Heidi Baker, Drevet af Kærlighed)

Oplever du et særligt kald til noget du bare må gøre? Det kan være at hjælpe flygtninge der kommer til Danmark, gå ind i politik og skabe gode værdier i vores land eller at tage dig af børn. Jeg har oplevet et kald, siden jeg var en lille pige. Jeg har altid været overbevist om, at jeg skulle være missionær. Jeg skulle fortælle andre om, hvor højt elsket vi er af Gud. Jeg har haft alle mulige drømme og visioner om hvor og hvordan, indtil det går op for mig, at det er lige her. Lige nu. I dag i Danmark.

Der er rigtig mange, der har brug for trøst. Bare at trøste. Men hvad nu hvis vi bare trøste et menneske af gangen. Trøste ét menneske, som kan trøste et andet menneske, som kan trøste en mere… Hvem kan du trøste i dag? Hvem er der lige ved siden af dig som trænger til at græde ud?

Jeg tænker på en helt særlig person jeg mødte en gang for 6 år siden. Gud mindede mig om: bare en enkelt. Ikke alle dine naboer og hele byen. Bare mød et menneske, være hos hende, bliv der, lyt og vær dig selv. Vi kendte ikke hinanden særlig godt, men der gik ikke mange gange, før at der var brug for at græde og fortælle. Fortælle om nederlag, skam, skuffelser, ensomhed og mangel på kærlighed. Der blev grædt mange tårer, hver gang vi var sammen. Nu skiftes vi til at græde og trøste. Hun er min søster i Guds Ånd. Jeg har lært så meget af hende; langsommelighed, tålmodighed, mildhed, nåde og sandhed. Hun spejler, hvem Jesus er for mig. Hun minder mig om, at jeg er elsket. Hun giver trøsten videre til en anden i dag, en anden der også har brug for at græde ud.Bare


Posted in: Tanker

Vores ensomhed

januar 13, 2017
“Rige nationers lidelse er ensomhed. Rige nationers lidelse er indre sjælelig smerte. Det er særdeles relevant; det stikker dybt. Mennesker lider under det, og det er ligeså virkeligt som en opsvulmet mave, sultende mennesker eller sygdom og død”
 (Heidi Baker, Drevet af kærlighed)

Jeg er meget fascineret af missionæren Heidi Baker. Hun taler om en kærlighedsrevolution og at Guds rige starter i de mindste. Hun ikke bare taler, hun gør. Derfor får hendes ord en gennemslagskraft for mig.

Hun arbejder i den tredje verden men gad vide om hun ikke også ved noget om os i vesten. Rige nationernes lidelse er ensomhed.

Jeg mødte en kvinde i 70‘erne. Er gået på pension og skulle til at nyde tilværelsen med sin mand, men han blev syg. Hun brugte al sin tid på ham – og det giver god mening – indtil han døde. Nu er hun alene med sit store hus og sin kat. Der er en flink nabo, men familien har travlt og hun sidder alene hver dag.

Jeg mødte en anden kvinde. Hun er på min alder, frisk og glad. Har 5 børn der går i skole/børnehave og en mand, der er syg. Hun gik ud af 9.klasse og har ikke taget nogen uddannelse. Har aldrig haft andet arbejde end at passe børnene og manden. Hun har ingen veninder. Indtil hun møder min ven og mig. Nu har hun to venner.

Og så er der min egen ensomhed. At jeg tror at jeg skal klare alting selv. At jeg som leder, som præst, som sognemedhjælper eller jordemoder har det fulde ansvar og jeg må endelig ikke afsløre min sårbarhed eller at der er noget, jeg ikke kan. Jeg må fastholde mig selv og andre, i at jeg godt kan selv. Det er ensomhed. Ensomhed på jobbet eller i hjemmet.

Måske brydes ensomheden, en af gangen. Bare et menneske at være sammen med, at åbne sig for, at erkende at man har brug for hjælp.

Posted in: Tanker
Kirke på vej
Kirke på vej er et initiativ i Roskilde Stift. Vi eksperimenterer med og udvikler nye måder at være kirke på. Hent info i pdf-format.